|
En lang dag på kontoret med mange krævende arbejdsopgaver og meget computerarbejde stiller store krav til dine øjne.
For det første skal øjnene arbejde sammen for at stille skarpt på bogstaverne på computerskærmen, og de skal kunne bevæge sig langs en linje, så du ikke springer ord over eller mister læsested.
Dertil kræves, at du kan koncentrere dig og udelukke forstyrrende synsindtryk fra eksempel kollegaen ved siden af. Endelig har kroppens motorik stor betydning for læsningen.
Meget computerarbejde kan resultere i træthed og hovedpine efter kort tids arbejde, og kan medføre at både motivation og arbejdstempo nedsættes.
Synstræning kan afhjælpe problemerne, og de fleste vil opleve, at de kan arbejde i længere tid uden at blive trætte. Læsehastigheden vil blive hurtigere og de bliver derved mere effektive.
Træningen betyder, at du bruger dine øjne bedre, og der kommer en overensstemmelse mellem øjnenes bevægelser, synet og resten af kroppen.
|